Jeg vil med denne kommentar præsentere læseren for Tim Flohr Sørensens udstillingsrække De Uvæsentlige. Fokus vil i høj grad være funderet omkring de tanker og følelser, udstillingsrækken har sat i gang hos mig, og dermed skal det følgende læses som en syntese frem for en gennemgang af hver enkelt udstilling. Ydermere kredser kommentaren om overvejelser omhandlende Sørensens brud med den konventionelle arkæologiske metode, som jeg i høj grad er enig i bør udfordres. Min kommentar vil derudover være et bud på, hvordan De Uvæsentlige kan gavne vores objektopfattelse i arkæologien, og hvordan et projekt som dette kan være med til at udvide vores teoretiske horisont.