Min mormors og hendes to søstres rækkehus i Virum var en base for mig i mere en halvtreds år. Da jeg sad med ejendomsmæglerens fotos af det tømte hus, fik jeg en trang til at fylde stuerne med møbler, mennesker, liv igen. Det kom der et essay ud af, en slags hussyn med ekskurser (til bl.a. Walter Benjamin, Georges Perec og Agnes Henningsen) - og en kærlighedserklæring til det menneskeskabte.