I denne artikel fokuserer vi specifikt på den del af børnekulturpolitikken, der handler om børns læsning. I Danmark har Læselyst været på den børnekulturpolitiske dagsorden længe, men med en intensiveret indsats siden begyndelsen af 00’erne, hvor Kulturministeriet iværksatte den første læselystkampagne målrettet børn. Siden er en række forskellige indsatser blevet iværksat. Artiklen indleder med at undersøge de kulturpolitiske argumenter bag forskellige læselyst-indsatser og dermed sætte politikken på området ind i en bredere kulturpolitisk ramme. Dernæst undersøger vi, hvilke metoder og strategier, der anvendes i praksis til at styrke børns læselyst. Artiklens empiriske grundlag udgøres af centrale kulturpolitiske dokumenter fra 2003-2021, blandt andet beskrivelsen af Læselystkampagnen (2003, 2006), programmet Bogstart (2009) og beskrivelser af udvalgte strategiske indsatsområder under Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre (2015-2019). Artiklens teoretiske grundlag udgøres dels af teori om lystlæsning og læsningens betydning, om børns leg og fællesskaber samt om rationaler og strategier som har præget kulturpolitikken i de seneste 20 år. Analysen viser, at trods en kulturpolitisk agenda med fokus på læselyst, er målet som oftest at hæve niveauet for læsekompetencer. Læselystindsatser har i hele perioden haft som mål at øge både dannelse og kompetencer, men er undervejs blevet suppleret med et mere anerkendende og inddragende blik på både børn og læsning. Det helt centrale middel, når det kommer til at øge børns læselyst, er samarbejde og partnerskaber. Analysen peger på, at samarbejde blandt aktører og sektorer har været centralt i hele perioden, som i de mest aktuelle indsatser ligeledes er blevet udvidet til også at rumme samarbejde med målgruppen, børnene. Læselyst kommer ikke af sig selv, men skal motiveres gennem inddragende, legende aktiviteter og medbestemmelse.